uden hund
Ralph Hummer er en sort han-labrador, som jeg købte hos
Kennel Brownhunt i maj 2007.
Ralph kommer fra midtjylland og er på nuværende tidspunkt lidt over to år gammel. Navnet udtales "Ralf" og er dels ment i alvor, dels i spøg. Jeg har ikke tidligere hørt om en hund med det navn, og der er - efter min smag - rigeligt med hunde, der hedder Chili, Freya, Bella, Molly, Simba, Tyson eller Oscar. Desuden lyder Ralph lidt som
wraf, og det er jo en hund, der siger noget!
Jeg havde i 10 år ventet på at bo det rette sted og have tilpas tid til en hund, og eftersom begge forhold var opfyldt i efteråret 2006, var det tid. Jeg har altid elsket hunde af hele mit hjerte, og min familie har altid haft mindst én hund i huset.
Da jeg som yngre havde en stor, skøn golden retrieverhan, var det nærliggende atter at anskaffe sådan én. Men Tixi var en helt særlig hund, og jeg frygtede, at jeg ville sammenligne og måle den nye hund med den gamle, så hvad kunne jeg gøre? Det skulle være det samme - og så alligevel ikke.
Efter at have elimineret golden retriever, stod valget mellem en nova scotia duck tolling retriever og en labrador retriever. Tolleren ser så fin og sød ud, lidt som en lille ræv, men virker også helt
vanvittigt energisk og mere som en border collie på EPO og dens stirrende blik skriger på action. Ikke lige min kop te. Labradoren derimod var en rar og relativt nem hund, så der var ikke noget at gøre - en lab skulle det altså være.
Brownhunt
Jeg undersøgte en del kennelers hjemmesider og faldt over
Kennel Brownhunt, der imponerede med sine flotte resultater både i udstillingsringen og på brugs-, mark- og schweissprøver. Desuden havde jeg - dengang - et ønske om en brun labrador, og kennelnavnet var jo perfekt.
Efter lidt mailen frem og tilbage kom jeg på venteliste til en hvalp fra
Mione, der skulle føde i november 2007. Jeg var euforisk, og i januar 2008 var jeg nærmest bristefærdig af spænding. Desværre gik Mione tom, men
Silke var blevet parret samtidigt og havde pludselig en hvalp "i overskud". M-kuldet blev født d. 27. november - afhentningsklar sidst i januar. Hund? Nu? Allerede? Alligevel?! Jeg havde ikke længe til at beslutte mig, og det i sig selv gjorde udslaget. Jeg valgte at vente og kunne i stedet se frem til en gul eller sort hvalp fra Diesel med ankomst i marts.
Nu var det alvor, og jeg fulgte spændt med på hjemmesiden, hvor der med mellemrum dukkede nye fotos og informationer op. Jeg var desuden i Vejle to gange for at besøge Pernille, der ejer
Kennel Brownhunt. Jeg fik dermed også lejlighed til at møde søde
Anita, der ejer Ralphs mor samt til at hilse på
hundemor selv.
D. 19. maj hentede jeg så den lille, sorte flæskeroulade og siden dengang har intet været det samme.
hvalpetiden
Megen tid gik med prægning og socialisering, at lære ham at kende, tilvænning til os og hjemmet, bidehæmning, alene-hjemmetræning, og renlighed. Jeg havde en alenlang liste over ting, steder, lyde og oplevelser, som jeg skulle introducere eller "hærde" Ralph overfor: heste, katte, køer og får, biler, busser, cykler, mænd, kvinder, børn, hatte, huer, fuldskæg (!), støvsugeren, fjernsynet, radioen, telefoner, briller, dørklokken, hårtørreren, kaffemøllen, elkedlen, store hunde, små hunde, sorte hunde, hvide hunde, plettede hunde, hunhunde, hanhunde, hvalpe, fyrværkeri, grydelåg, dørklokken og 200 andre ting, der skulle puttes i hunden, mens tid var.
Desuden skulle lejligheden hvalpesikres og en baljefuld hundeudstyr indkøbes.
Det var en umanerlig hård tid, hvor nattesøvn og rengøringsstandard blev udfordret på det groveste. Dermed ikke sagt, at Ralph på dét punkt var så meget anderledes end andre hvalpe, for de fleste har sikkert enten fortrængt, eller lykkelig glemt, hvad sådan en baryl kan lave af unoder, men han var såmænd bare en opvakt og livlig hvalp, der kunne få overraskende meget til at ske på meget kort tid.
Især katten, Sigurd, måtte lægge hale til lidt af hvert, indtil der blev sat en fed streg under, at katte altså
har søm i handskerne. Siden har de to været bedste venner, og der er mange sjove anekdoter at fortælle om det tætte forhold mellem hund og kat.
Fx havde Sigurd formastet sig til en nat at hoppe op på køkkenbordet og stjæle lidt af de nybagte flütes, og måske for at lukke munden på Ralph eller for at dele lidt af rovet, vippede han et flütes ud over kanten til Ralph, som jeg så fangede på fersk gerning, vakkelvorn og søvndrukken med et 30 cm langt brød i flaben.
rudersdal hundeskole
Allerede inden jeg fik Ralph, undersøgte jeg mulighederne for at gå til træning med ham.
I min familie er det ligeså almindeligt at hunden skal til grundlæggende lydighedstræning, som at børn skal i folkeskolen.
Vi har til gengæld aldrig gået på prøver,
udstillinger eller jagt, ej heller kendt til
klikkertræning eller
schweiss, men blot haft "helt almindelige" familiehunde. Jeg skal da love for, at det har ændret sig!
Jeg opdagede, at
Rudersdal Hundeskole ligger i byen, træningspladsen ligger i "baghaven", og træneren bor et stenkast væk, så lettere kunne det ikke blive. Jeg sad troligt flere mandage og kiggede på træningen - uden hund - for at være lidt på forkant og lure, hvad der var i vente. Det må have virket underligt, men Pia og jeg blev hurtigt gode venner, ikke mindst da Pia dengang havde en hund fra Kennel Brownhunt, men nok i højere grad fordi vi bl.a. er hundetosser, (ex-)spejdere og udemennesker.
Det er indtil videre blevet til næsten to års træning i hundeskolens mangfoldige regi, samt et utal af lufteture, hundeskovsture, sporture, strandture, grillaftner, fototure, tirsdagstræninger, en enkelt afstikker til Sverige,
dummy-systue, prøver, kurser og alskens sjov og spas.
Vi har utroligt mange gode oplevelser sammen og mange fælles interesser, der gør samværet til en udsøgt fornøjelse.
Ralph har fået en rigtig god indføring i hundeliv og omgang med andre hunde, fordi vi så tit var sammen med Pia og hendes hunde,
Fanta og
Aqua. Især Aqua var Ralph meget glad for. Hun var en ivrig og energisk hund med masser af krudt i, - lige noget for Ralph. Desværre måtte hun i en alder af kun tre år aflives i sommeren 2008 pga. dårlige albuer, og jeg savner hende stadig.
Til gengæld blev Pias husstand udvidet med "det mørklødede morgenmadsprodukt",
Müsli, som fra dag 1 har givet kolossalt baghjul til alt og alle, hvad angår lydighed, træningsinteresse, fokus, fart og koncentration. Og så er der jo også stadig den allestedsnærværende, klikkersikre, opmærksomme og hyggelige Fanta, som gerne deltager i løjerne, såfremt det ikke er
alt for strabadserende.
Müsli har allerede præsteret at blive 1. vinder i c-klassen (markprøve) og bedste hund i samme, samt 1. vinder og prøvens bedste hund i working test. Til de uindviede kan jeg kun hevise til
Pias blog, hvor man kan blive klogere på den slags.
til toppen
hundevenner
Ralph er på mange måder en heldig hund, for han bor i et naturskønt område, hvor der er rig mulighed for at boltre sig med vennerne.
Sidste år flyttede en vældigt farlig hund - rottweileren
Jara - til nabolaget, og hun og Ralph blev straks perlevenner. Stakkels Ejermand fik således tiltrængt selskab på de ellers mørke, triste, våde, kolde og alt for tidlige morgenture. Men desværre blev Jara en brik i et frygteligt kompliceret sygdomsforløb og måtte derfor aflives. Hun var en skøn og stor hund med masser af energi, gå-på-mod og kærlighed, som ikke vil blive glemt. Heldigvis kom nyeste skud på stammen,
Nelly, allerede i begyndelsen af 2009, og bag hendes tilsyneladende uskyldige ydre gemmer sig en godt begavet charmetrold, som vi venter meget af.
En anden god ven fik vi ved noget af et tilfælde. Da Müsli ikke var ret gammel, var Pia, hundene og jeg en tur i hundeskov, hvilket jo er fortræffelig socialisering, hvis man ellers kan fægte sig gennem myriaderne af alt andet end hunde (stavgængere, mountainbikere, orienteringsløbere, familieudflugter osv.).
Vi stødte på en bedårende, brun labradorhvalp i selskab med en skæg pige, og da Müsli og den brune hvalp kom så godt ud af det med hinanden, standsede vi og talte lidt sammen. Det viste sig, at hvalpen hed
Walter og pigen
Emilie. De to ville gerne gå spor og træne, og hvad var så mere nærliggende end at komme under Rudersdal Hundeskoles vinger? Resten er historie, og ligesom Emilie er blevet en kær ven og træningskammerat, har Walter en stor plads i vores hjerter. Han er - endnu - en fjollerik og en lemmedasker, men langsomt og sikkert haler han ind på Ralph og bliver ganske sikkert ligeså flot og køn, som han er dygtig og kælen. Emilie skal i hvert fald have tre tommelfingre opad for det kolossale arbejde hun lægger i træningen.
træning, prøver og fremtiden
Selvom væggene herhjemme måske ikke bugner af rosetter, bånd, pokaler, diplomer, æresbevisninger og snapseglas, så har jeg trænet meget med Ralph.
Jeg har blot ikke trænet virkelig målrettet, førend Pia udfordrede os til at bestå brugsprøven, hvilket så skete i februar 2009.
Jeg har derimod trænet og leget mange forskellige ting, som både Ralph og jeg synes er sjove, fx skoven som træningsplads, schweiss, lydighed, aktiveringslegetøj, agility, apportering, tricks osv.
Hvis vi havde villet, kunne vi muligvis havde opnået meget mere i officielt regi, men det er i hverdagen, at hunden skal fungere, og derfor er det hverdagen, jeg har prioriteret højst.
Jeg håber, at 2009 vil byde på et væld af spændende og sjove udfordringer for både Ralph og mig selv - måske vi ses derude?
til toppen
Ralph Hummer er min hund. Han er dejlig, livlig, intelligent, skæg og med masser af personlighed.